Med den rigtige musik kan du påvirke dine kunders produktvalg.
Det er blevet bevist gennem flere forsøg. Vi skal derfor have set på, hvordan du kan udnytte den effekt i din egen forretning.
Men først skal vi ud at handle.
Vin til maden
Det er nemlig fredag og du er er nede i den lokale vinbutik.
I skal have gæster i aften og du er sendt i byen efter vin til maden. Det er lettere sagt end gjort, for der er rigtigt mange forskellige vin på hylderne. Hylde efter hylde efter hylde.
I butikken er der dog også vin, der står placeret mere synligt og overskueligt i tilbudsafdelingen.
Her står der to forskellige vine – lige ved siden af hinanden. De koster det samme. De har fået lige mange stjerner i bedømmelse. De går begge godt til bøf, som I jo skal have senere. Og ikke mindst – så er etiketterne lige pæne.
Den eneste forskel: Den ene er tysk. Den anden fransk. Hvad skal du vælge?
Efter en meget kort overvejelse griber du ud efter den franske flaske, skynder dig at betale ved kassen og komme ud i bilen og hjem igen. Mission complete.
Du har så travlt med at komme ud af butikken og hjem, at du slet ikke når at høre den fine franske musik, der strømmer ud af højtaleren…
Sæt fransk musik på og sælg fransk vin
Du bliver måske lidt skeptisk, når jeg nu fortæller dig, at valget faldt på den franske vin, fordi der blev spillet typisk fransk musik i butikken. Altså musik med den der helt specielle harmonika, der lyder af franske film og paris om foråret. Men det er lige nøjagtigt hvad der skete.
Og nu kommer det sjove.
Ugen efter bliver der spillet tysk musik. Umpa umpa og alpestemning.
Og så er det den tyske vin, der bliver revet ned fra hylderne.
Det var lige nøjagtigt, hvad de tre forskere Adrian North, David Hargreaves og Jennifer McKendrick viste og fik publiceret i nogle af verdens mest anerkendte tidsskrifter.
Faktisk viste de, at når der blev spillet typisk fransk musik – så blev der købt fransk vin 3 ud af 4 gange. Og når der blev spillet tysk musik? Ja, så valgte 3 ud af 4 den tyske vin.
Det rigtigt sjove? Kun en brøkdel af kunderne lagde mærke til musikken der blev spillet og var helt ubevidste om, at det kunne være årsagen til deres valg.
Få musik og produkter til at spille sammen!
Din hjerne forsøger altid at skabe sammenhæng mellem alle de inputs den får. Og den får mange hvert sekund.
Hvis to ting passer bedre sammen bevidst eller især ubevidst – så giver det bedre mening for din hjerne. Det kan den rigtigt godt lide! Især hvis den står overfor at skulle foretage et valg. For så bliver valget langt nemmere.
Og det er lige nøjagtigt det der skete i historien ovenfor. Musik og produkt passede sammen, gav mening og gjorde det ubevidste valg nemmere.
Så du skal tage én vigtig ting med fra den her historie:
Få musikken til at passe til dit budskab, historie eller dit fokusprodukt – og gør det lettere for din kunder vælge det.
Hvordan du gør det?
Ja, du kan jo starte med mine 5 gratis tips til at komme igang >>
Og hvis du er mere klar til virkelig at komme igang for alvor, så er mit e-kursus MUSIK I BUTIKKEN noget for dig >>
Du er selvfølgelig også altid velkommen til kontakte mig, hvis du vil have min hjælp.
Du kan læse om de originale forsøg her:
Adrian C. North, David J. Hargreaves, and Jennifer McKendrick (1997). In-store music affects product choice. Nature, 390, 132.
Adrian C. North, David J. Hargreaves, and Jennifer McKendrick (1999). The influence of in-store music on wine selections. Journal of Applied Psychology, 84, 271-276.
FEB
2016
About the Author:
Jeg er ekspert i, hvordan musik påvirker os som mennesker og i at udnytte virkningen af musik. Jeg kan derfor rådgive dig til at bruge musikken til at opnå en bestemt virkning.