Det sker heldigvis sjældent, at faldskærmen ikke folder sig ud, når folk hopper i et fly for at få adrenalinsuset. Skulle det ske har man en reserveskærm til at redde livet med. Alligevel sker 11% af alle dødsfald i forbindelse med faldskærmsudspring, fordi der slet ikke blev hevet i snoren til reserveskærmen.

Akut stress blokerer nemlig personens evne til at tænke klart i øjeblikket, hvor det er allermest nødvendigt. Udover at være årsagen til dødsfald hos faldskærmsudspringere, har stress mange andre lige så alvorlige konsekvenser. For at forstå, hvordan musik kan sænke stress, skal vi se lidt mere på, hvad stress er for en størrelse.

Hvad er stress og hvad gør det ved os?

Stress er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Slet ikke, hvis du skulle møde en tiger eller må springe for livet på grund af en bil. Stress sætter nemlig kroppen i akut alarmbederedskab, så du kan reagere på fare: Din hjerne reagerer med det samme og du bliver lysvågen, blodet ledes til dine muskler, dit åndedræt bliver hurtigere, pupiller udvides, pulsen kommer i vejret og du begynder at svede og din hjerne og krop fokuserer kun på to ting: Kamp eller flugt! For ikke at spilde energi lukker kroppen samtidig ned for blodforsyning til andre indre organer, huden og starter nedbrydning af kroppens væv for at få frigjort endnu mere energi. Det er et lynhurtigt beredskab, som bliver startet af din hjerne og ført ud i kroppen blandt andet ved hjælp af stresshormoner.

Og det er stadig godt. Men kun hvis faren forsvinder igen – som når tigeren har forladt dig siddende oppe i træet eller bilen er kørt videre med dig og din viftende knytnæve i bakspejlet.

Hvis det, der stresser os, står på for længe, er det ikke sundt for os. For meget arbejdspres eller bekymringer omkring en eksamen kan give langvarig stress. Det forhindrer os i at møde glade på arbejdet og kan være grunden til at klappen går ned til eksamen.

Ved langvarig eller kronisk stress (som kan skyldes noget så simpelt som eksamenslæsning) bliver hormonerne, som gør os klar til kamp, ved med at være i kroppen. Det samme gør alle de effekter, de giver. Langvarig stress efterlader os med højt blodtryk, koldsvedende, blege med en krop og hjerne, der kører på højtryk. Men ikke nok med det: Vores hjerne skrumper også!

Områderne, som styrer hukommelse og intelligens bliver mindre. Vi får simplethen dårlig hukommelse og bliver dummere af stress. Desuden har vi en tendens til at blive i dårligt humør og nogle bliver ligefrem depressive. Og det er hverken godt for arbejdsglæden eller eksamensresultaterne.

Heldigvis kan effekterne vendes igen, når stressen forsvinder.

Hvad kan musik gøre ved stress?

Når vi skal bekæmpe stress, skal vi basalt set arbejde med to ting:

1. Fjerne årsagen
2. Fjerne de effekter stressen giver

Før vi overhovedet kan overskue, hvad årsagen til vores stress er og dermed blive i stand til at fjerne den, er det oftest nødvendigt at få stresssymptomerne ned først. Det er musik et fantastisk værktøj til.

Efter musik er kommet ind gennem ørerne på os, sker der nemlig en påvirkning af store dele af vores hjerne. Derfor kan vi med musikkens hjælp bekæmpe stress på dens egen hjemmebane. Det kræver blot vi kender lidt til de måder musikken påvirker os på. Lad os gennemgå nogle af dem her:

Tempo i musikken:

Tempoet i musik smitter og styrer helt ubevidst, hvor hurtigt vi bevæger os.

Men puls og åndedræt ændres også i takt med musikken. Det sker helt automatisk og uden du egentlig lægger mærke til det gennem en påvirkning af allermest basale dele af hjernen. Går tempoet i musikken ned, gør puls og åndedræt det samme. Kroppen begynder derefter at slappe af og stressniveauet daler. Det er samme trick, man bruger i meditation.

Så hvis du sidder med en tårnhøj puls og er stakåndet på grund af stress er der ihvertfald en ting, du kan gøre: Sæt tempoet ned på musikken.

Forudsigelighed:

Når du er stresset kører din hjerne på overarbejde og har gjort det et godt stykke tid. Derfor nytter det ikke noget med yderligere belastning af den. Hjernen behandler indtryk hele tiden og den reagerer især på ting, der ikke helt gør som forventet. Det pirrer faktisk vores frygtcenter og bare det kan sætte gang i en stressreaktion. Derfor kan det være en idé, at musikken ikke giver for mange overraskelser.

Musikken kan indeholde elementer, som får dele af din hjerne til at reagere, selvom den har mere brug for at slappe af. Derfor kan det være en idé at undgå:

• Sangstemme eller stemmelignende instrumenter
• Avanceret rytme
• Kompliceret musik
• Musik med lyde, der “stikker ud”

Du kan få lidt mere forklaring på ovenstående her.

Du skal kunne lide musikken: 

Kan du lide musikken du hører, bliver der frigivet lykkehormoner i din hjerne. Det får dig til at føle dig godt tilpas og i bedre humør, men hjælper samtidig på at dæmpe effekterne af stresshormonerne. Det vigtigste hormon i den forbindelse hedder dopamin, og kan samtidig hjælpe dig til at koncentrere dig bedre.

Der er lavet rigtigt mange udgivelser med musik mod stress. Mange af dem har bløde, svævende lydflader, mikset med fuglefløjt og indiske instrumenter. De udnytter først og fremmest at have et lavt tempo og meget få ting, der får din hjerne til at reagere. Hvis du kan lide den slags, så kan det have en fantastisk effekt på stress. Men langt det vigtigste er at sætte noget på, som du kan lide.

Koncentreret lytning:

Man kan høre musik på mange måder: på telefonen eller computerens højtalere, i hovedtelefoner, på anlægget og på fjernsynet. Og nogle gange alle sammen på samme tid. Men hvis musikken skal have en virkning mod stress er det vigtigt, at du dedikerer tid til at lytte og ikke lader dig forstyrre af alt muligt andet.

Tips til at bruge musik mod stress:

1. Lyt koncentreret!
2. Vælg musik du kan lide (du behøver ikke høre stress cd’er…)
3. Blæs eventuelt hovedet igennem for at få lykkehormonet op (man kan også være for stresset til at høre afslapningsmusik).
4. Sænk derefter tempo. (Tempo 50-80 slag i minuttet – ca. det samme som et roligt hjerteslag)
5. Brug forudsigelig musik uden for store udsving. Gerne laaaange numre.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om, hvordan musikken påvirker os, kan jeg anbefale at gå lidt mere i dybden og læse mere her på siderne.

Tilbage

Du vil måske også synes om:

Nyt foredrag – “Musik i din markedsføring” Musik, koncentration og indlæring Musik og arbejdsglæde