Nyt foredrag – “Musik i din markedsføring”

Posted by:

Jeg har begået et nyt foredrag, som handler om, hvordan musik virker i markedsføring.

Alt for ofte ser jeg nemlig, at alt det som musik kan, slet slet ikke bliver udnyttet godt nok i markedsføring. Og desværre ser jeg også alt for tit, at musikken decideret modarbejder det, marketingafdelingen prøver at opnå.

Og nej. Det er ikke kun små lokale firmaer, der laver fejl, når de strikker ting sammen til lokalradioreklamerne.

Det er også de helt helt store, som bruger svimlende summer på bare én kampagne, hvor musikvalget virkelig kan undre mig.

Men de må jo nok, som så mange andre ty til mavefornemmelsen, når der skal vælges musik. Og det kan jeg godt forstå. For der er ingen, der har givet dem objektive redskaber til at gøre det anderledes.

I modsætning til, når der f.eks. skal vælges farver: “Det skal være konservativt og eksklusivt – derfor skal det være mørkeblåt”. Her ved alle, at en skarp gul ville give den modsatte effekt.

Derfor har jeg lavet et foredrag, som giver inspiration og værktøjer til at udnytte al den viden, der ligger omkring musik i markedsføring, bedre.

Foredraget er derfor for dig, der nok – ligesom de fleste – bruger musik på forskellige måder i markedsføring. Det kan være, du bruger musik i produktvideoen, firmapræsentationen, radio- eller TV-reklamen eller som den første oplevelse kunderne får, når de ringer ind. Eller noget helt sjette…

Men ved du overhovedet, hvordan musikken virker på dine potentielle kunder?

Hvad der virker bedst?

Om det overhovedet virker?

Det er dét foredraget “Musik i din markedsføring” handler om.

I foredraget får du overraskende og ny forskningsbaseret viden om musiks virkning, så du undgår musikken bliver en modspiller i din kommunikation. Foredraget giver samtidig indblik i konkretet redskaber til at udnytte musik langt bedre – så musikken bliver en af de stærkeste og mest effektive medspillere i din markedsføring.

Jeg har indtil videre holdt det for Danske Bank. De var både glade, inspirerede og lidt chokerede…

Læs mere og book evt. foredraget  her.

0

Add a Comment


UA-55959020-1