Jeg var i det foregående blogindlæg, så fræk at påstå, rekordomsætningen i 2016 kunne have været 1-2 procent højere svarende til til 5-10 millioner, hvis de var bedre til at vælge og bruge musik i butikken IKEA.
Min påstand er blandt andet, at IKEA langt fra bruger alle de vilde effekter musik har på kunder i butikken. Men jeg vil faktisk gå så vidt som at påstå, at IKEA’s valg af musik modarbejder deres egen strategi.
Hvorfor bruger IKEA ikke musikken bedre? Sandsynligvis fordi de ikke aner, at de kan…
Lad os derfor se på, hvad der er godt og skidt ved IKEA’s musik, for at forstå, hvorfor møbelgigantens nuværende valg af musik er med til at spænde ben for deres egen strategi.
Hvis du selv er butiksejer, er det tidspunktet at tage notesblokken frem og spidse blyanten, så du undgår at gøre det samme.
Det positive ved IKEA’s nuværende valg af musik
På den positive front er der tre ting at sige om IKEA’s nuværende musikstrategi:
-
IKEA spiller musik
Musik er bedre for omsætningen end stilhed. Det kræver dog, at musikken rent faktisk påvirker positivt og ikke er ligegyldig eller værre endnu – forstyrrende.
-
IKEA spiller (muligvis) musik for en bestemt målgruppe
Med lidt god vilje kan man sige, at IKEA’s musik henvender sig til en målgruppe på omkring de 25-35 år, som muligvis også er deres kernemålgruppe.
-
IKEA spiller musik i et ok lydniveau
Musikken spilles i et niveau, der gør at kunderne lægger mærke til musikken overalt – men ikke så højt at den forstyrrer alt for meget.
Så er det vist også det… Og det batter altså ikke meget, hvis IKEA gerne vil opnå en positiv effekt af musikken.
At IKEA ikke udnytter den positive effekt af musikken godt nok, er dog langt fra den største udfordring. Derfor skal vi nu se på de negative effekter af IKEA’s valg af musik. Den liste er desværre lidt længere end den positive…
Det negative ved IKEA’s valg af musik
Der er flere negative ting at sige om IKEA’s nuværende musikstrategi i forhold til de positive effekter af den. Lad os tage de vigtigste:
-
Tempoet i IKEA’s musik er for højt
Tempoet i IKEA’s musik modarbejder den ellers smarte strategi IKEA har med at lede os kunder gennem en labyrint af gange, så vi kommer igennem hele udstillingen. Musikken får i stedet kundernes tempo op og hurtigere igennem udstillingerne – måske uden de får set deres nye yndlingssofa. Sådan er hjernen nemlig indrettet: Den indstiller automatisk kroppens tempo efter musikkens tempo.
-
Musikken kræver for meget opmærksomhed
IKEA’s musik har rigtigt mange ting, der er med til at vække opmærksomheden – ja, faktisk flere ting, der direkte forstyrrer. Det går ud over købelyst og lyst til at blive hængende længere end højst nødvendigt. Igen – sådan er vores hjerne indrettet. Den leder hele tiden efter relevante ting at rette opmærksomheden imod. Problemet er bare, at jo mere opmærksomme kunderne er på musikken desto mere forstyrres de ubevidste købsimpulser.
Og hvis musikken direkte forstyrrer? Så skynder kunderne sig ud af butikken. Her er det faktisk ligegyldigt, at IKEA spiller musikken i det helt rigtige lydniveau. Ups! Så kunne vi vist stryge den fra positiv-listen.
-
Top40 musik sælger ikke varer
Forskere har aldrig haft held til at se en effekt af at spille Top40 musik – det vil sige aktuel hitmusik fra radioen. IKEA’s nuværende musik er ikke engang top40. Det lyder bare lidt derhenad…
Det bringer os videre til næste punkt.
-
Musikken vækker ikke stærk tilknytning af kernemålgruppen
Måske har IKEA ikke turdet tage den hele vejen, for musikken de spiller er mere i kategorien af “sådan noget de unge vil have” uden helt at være det. Måske er årsagen, at dem uden for målgruppen ikke skal føle sig trådt over tæerne. Og det er synd.
For musik som virkelig rammer kundernes smag, kan få dem til at føle sig mere knyttede til butikken. Andre brands har haft held til at gøre kunder til fans på den basis. Og det er sådan med fans, at de kommer oftere og bruger flere penge i butikken.
-
Musikken er ikke tydeligt associeret med IKEA
Lad os tage et eksempel på det modsatte for at illustrere det:
Joe & The Juice. Hvis du har været der, kan du sandsynligvis tydeligt genkalde dig atmosfæren og ikke mindst musikken de spiller. Hvad enten du kan lide den eller ej.
Det samme gælder bestemt ikke for IKEA’s musikprofil. Den er glemt allerede 5 minutter, efter du er gået ud af varehuset.
Lad os stoppe her. Der er flere ting på negativlisten, jeg kunne tage fat i, men de fem her er de væsentligste. Og derfor også de første ting IKEA burde kigge på, for at få musikken til at give en positiv effekt i stedet for at trække den forkerte retning.
Konklusion omkring IKEA’s nuværende valg af musik
Kort fortalt, så er det dejligt IKEA spiller musik. Det endda tyder på, møbelhuset har prøvet at målrette det til en kernemålgruppe.
Desværre går de ikke hele vejen og rammer forbi ved at vælge det lidt harmløse “lyder lidt som hitmusik”, som ikke træder nogen over tæerne, men slet ikke vækker den stærke tilknytningseffekt af målgruppen. Lidt ligesom at række tungen ud af vinduet.
Og værre endnu: Musikken risikerer at modarbejde IKEA’s strategi for flow i varehuset og istedet få folk for hurtigt igennem butikken på grund af tempo og få dem til at forlade varehuset hurtigere på grund af forstyrrende elementer.
Alene ved at undgå de negative effekter ovenfor vil IKEA kunne øge omsætningen, fordi musikken ihvertfald ikke trækker den gale vej.
Prøv så lige at overveje, hvad der sker, når de negative effekter, bliver vendt til positive?
P.s. Du lærer mere om betydningen af tempo i butikken i mine 5 gratis tips til at øge omsætningen i butikken med musik
P.p.s Hvis du bare gerne vil have en kæmpe værktøjskasse af mulige (og forskningsbaserede) måder, du kan brug musik i din egen butik – så kig på mit nye kursus: Musik i Butikken
12
OKT
2017
OKT
2017
About the Author:
Jeg er ekspert i, hvordan musik påvirker os som mennesker og i at udnytte virkningen af musik. Jeg kan derfor rådgive dig til at bruge musikken til at opnå en bestemt virkning.