Hvorfor lyder ventemusik i telefonkøen så dårligt?

Posted by:

….og hvad kan du gøre ved det?

Det kan være en udfordring at holde tiden i telefonkøen ud, når ventemusikken lyder af skrammel. Og det gør den desværre alt for ofte. Men hvordan kan det være, at dejlig, velproduceret musik ofte lyder som et mareridt i telefonen?

Der er forskel på stuehøjtaleren og telefonhøjtaleren

Når telefonkøens ventemusik lyder dårlig er der flere ting på spil. Men en af dem er, at det er en kæmpe udfordring at få musik, som er skabt til at blive afspillet på stuens højttalere til at lyde godt igennem telefonens lillebitte højttaler.

Musik består normalt af mange forskellige instrumenter. I lydbilledet strækker de sig fra den dybe bas og stortromme over sang og guitar til lysere instrumenter, som for eksempel bækken og hi hat på trommerne eller lyse klokkelyde.

Mere teknisk består lydbilledet består af en masse lydbølger eller svingninger, som går fra ca. 16Hz (16 svingninger per sekund) helt op til 20kHz – altså 20.000 svingninger per sekund. Det er det spektrum menneskeøret kan opfatte.

Stuens højtalere er i stand til at afspille alle disse frekvenser og musikken er mikset i studie, så det lyder godt og i videst mulig omfang udnytter hele lydbilledet fra 16Hz op til 20 kHz.

Her opstår første problem: Din telefon er primært optimeret til at få stemme og tale til at lyde godt.

Telefonens højtaler er optimeret til stemmen – ikke ventemusik

Det er trods alt det telefonen er lavet til – at vi kan tale sammen og høre hinanden, mens vi gør det.

Telefonens højtalere gengiver kun en lille del af det samlede lydbillede. Og det gør de bedst i  frekvensområder, som går fra 300Hz op til 3 måske 4kHz. Prøv engang at se forskel på billedet af frekvensområdet for et typisk stykke popmusik og sammenlign det med, hvad telefonen egentlig er i stand til at afspille.

Velproduceret popmusik:

hifimusik

Typisk lyd i telefonen:

telefonfrekvenser

Vores stemme fylder kun endda kun en lille del af det samlede lydbillede: Hoveddelen af mænds talestemmer ligger i området 60-200 Hz, mens det for kvinder ligger omkring 120-350Hz. Ovenpå det ligger der en masse overtoner, så stemmens frekvensområde går op til 10-15 kHz.

Hvorfor lyder musik dårligt i telefonen? mindmovingmusic.dk hvordan virker musik?

Men kernen af stemmen ligger altså i et meget snævert område. Den kloge læser vil måske endda have lagt mærke til, at det ikke engang ligger i midten af telefonhøjtalerens frekvensområde, som må derfor “nøjes” med overtoner af stemmen. Så den er ikke engang god til at gengive stemmen.

Vi er vant til, at stemmen lyder dårligt i telefonen

Vi er efterhånden bare blevet vant til, hvordan stemmen lyder i telefonen, selvom det lyder skidt. Derfor lægger vi ikke mærke til det. Men det er anderledes, når vi hører velproduceret musik over samme højtaler. Så lægger vi pludselig mærke til forringelsen.

Desuden sker der en masse andet, når du prøver at få almindelige velproduceret musik afspillet over telefonens højttaler.

Resten af lydbilledet = en elefant gennem et musehul

I praksis går visse dele af lydbilledet går fint igennem – nemlig alle de ting, der ligger i nærheden af stemmens frekvensområde – eller rettere stemmens overtoner.

Men hvad med resten af lydbilledet? Det vil sige al den information, der ligger udenfor telefonhøjtalerens frekvensområde?

Der sker to ting:

Den ene er, at du mister alle de dybe og lyse frekvenser. Du kan for eksempel ikke rigtigt høre den dybe bas eller stortromme særligt godt. Men det betyder ikke at, lyden ikke prøver at komme igen og det er den anden ting, der er på spil.

Lyd er nemlig energi og vil altså gerne ud gennem telefonhøjtaleren, uanset om den er i stand til at afspille frekvenserne eller ej. Du kan sammenligne det lidt med en elefant, der prøver at kommen igennem et musehul. Det er lidt noget rod ikke?

Resultatet er, at dele af lydbilledet mangler, mens resten bliver forvrænget og meget ubehagelige at høre på. Ja, ok noget lyder da tåleligt.

Hvad kan du selv gøre for at få bedre lyd på ventemusikken?

Som en hovedregel er det en god idé at gå efter musik med instrumenter, der ligger indenfor højtalerens frekvensområde (300-3kHz) og undgå instrumenter, der ligger udenfor, når der skal vælges ventemusik til telefonkøen.

Eksempler på instrumenter, der fungerer dårligt i telefonen:

  • Bas
  • Stortromme
  • De helt dybe eller lyse dele af klaveret
  • Lys fløjte
  • Lyst klokkespil

Eksempler på instrumenter, der fungerer bedre i telefonen:

  • Stemme
  • Strygere (Lys cello, violin osv)
  • Guitar
  • Blæseinstrumenter (obo, clarinet, engelsk horn og lignende)
  • Fløjte (Ja, det er nok derfor panfløjte har været så flittigt brugt – bare ikke for lys)

Du kan se en oversigt og få overblik over forskellige instrumenters frekvensområder på det her interaktive kort (åbner en hjemmeside i nyt vindue) og lære lidt mere.

http://www.independentrecording.net/irn/resources/freqchart/main_display.htm

 Dårlig ventemusik i telefonen mindmovingmusic.dk Hvordan virker musik?

Eller du kan skrive dig mit helt korte tip til at vælge den bedste musik bag øret:

Løsning: Find musik, hvor instrumenterne minder om stemmen.

Der er mange flere ting, der har indflydelse på, hvordan musikken lyder – blandt andet:

  • Simpel musik fungerer bedre end kompleks
  • Stille musik fungerer bedre end larmende
  • “Skarpe” lyde fungerer dårligere end “bløde”

Mobiltelefoner er en historie for sig selv. Her bliver lyden nemlig komprimeret på en måde, så stemmen helt sikkert kommer igennem, mens musikken må lide. Du har sikkert selv hørt eksempler, hvor musikken stiger og falder i styrke og der er sådan en mærkelig hvislende lyd over musikken.

Heldigvis kan man også gøre noget ved det i de fleste tilfælde – og det skal vi derfor se på i næste blogindlæg.

Vil du videre mere om musik i telefonkøen?

Ring på 30228405 eller send mig en besked.

CallMe


0

Add a Comment


UA-55959020-1