Der er rigtigt mange, der hører musik, når de arbejder eller studerer. En undersøgelse, som Mind Moving Music har lavet, viser at det gør næsten 90 % af os.

Nogle gange virker det rigtigt godt og hjælper til at holde fokus. Andre gange virker musikken mere forstyrrende. Det store spørgsmål er, om musik er gavnligt eller skidt, når vi rigtigt skal koncentrere os. Lad os derfor se lidt på det.

Styr baggrundsstøjen:

Du kan ikke koncentrere dig uden støj. Det lyder sært, men sådan er det faktisk.

Prøv selv engang at forestille dig, at du sidder i et helt lydtæt rum og skal løse en svær opgave. Al lyd er ligesom suget ud af luften. Og der er helt stille. De eneste lyde i rummet kommer fra dig selv. Ret hurtigt vil du sikkert begynde at spekulere over, at der kan være så stille, så du kan høre stoffet fra dine bukser og måske lidt rumlen fra maven. Sandsynligvis vil dine tanker hurtigt løbe afsted og gøre det endnu sværere at koncentrere dig om opgaven.

Modsat kan der også være for meget støj. Det giver nemlig ikke plads til dine egne tanker, og så glipper det helt med koncentrationen. Det er altså en balancegang. Faktisk har man fundet ud af, at den optimale mængde støj, hvis man skal arbejde kreativt, er den man oplever på en café. Det er den lidt udefinérbare grundstøj af dæmpet tale, kaffemaskinen, baggrundsmusik og så videre der gør tricket. Faktisk er der lavet en hjemmeside, hvor du kan tænde for caféstøj, for at koncentrere dig. Prøv det selv her.

Ved hjælp af musik kan du selv styre støjniveauet og forsyne din hjerne med en mængde, der er optimalt for at du kan koncentrere dig. Og den mængde er meget forskellig fra person til person. Det er derfor, der er nogen, der synes, det er fantastisk med en ghettoblaster på kontoret, mens andre er ved at gå ud af deres gode skind på grund af støjen, ligesom nogle har brug for at lukke sig inde med hovedtelefoner på, for at kunne kontrollere den omgivende støj. Hver enkelt person har deres egen støjtærskel.

Faktisk har det vist sig, der er stor forskel på, om man er introvert (indadvendt) eller extrovert (udadvendt). Hvor extroverte har brug for mere støj for at koncentrere sig, er introverte mere følsomme overfor støj. Derfor er det bestemt ikke godt for koncentrationen for en introvert at sidde i et åbent kontormiljø, og det kan være nødvendigt at styre det – f.eks. med ørepropper eller dæmpet musik i lukkede hovedtelefoner.

Men musik er mere end bare et passivt støjtapet. For at forstå det, må vi lige dykke lidt dybere i forklaringen.

Tænd for koncentrationen:

Hvis vi skal koncentrere os om en opgave, skal der “tændes” for en helt bestemt del af vores hjerne.

Hvis du lægger din hånd på panden illustrerer det meget godt, hvor den sidder. Og sjovt nok er navnet: Pandelappen. Jeg kalder den også for Generalsekretæren, for det er den, der sørger for, at du kan sidde stille på stolen og koncentrere dig om en opgave. Den er ikke vågen hele tiden, men skal vækkes af andre dele af hjernen blandt andet ved hjælp af stoffet dopamin, som også kaldes belønnings- eller lykkehormonet.

Og det er her musik kommer ind i billedet. Musik har nemlig en glimrende evne til at øge frigivelsen af dopamin og dermed få tændt for koncentrationen. Det sker, når musik leger med vores forventning og når vi godt kan lide musikken. Den mere detaljerede baggrund kan du læse mere om her og her.

Det er samtidig også forklaringen på forskellen mellem introverte og extroverte: De introverte har ikke nær så meget brug for stimulering, for at kunne koncentrere sig, fordi deres dopamin på en eller anden måde virker lidt bedre. De er derfor også mere støjfølsomme end extroverte personer.

I den helt modsatte grøft er personer med AD/HD, som generelt har meget svært ved at koncentrere sig. En af årsagerne er en nedsat effekt af dopamin. Nogle personer med AD/HD oplever at være helt rolige og bedre kunne koncentrere sig efter at have hørt hardcore techno eller Metallica. Forklaringen er sandsynligvis, at de får et skud dopamin af musikken og bedre kan koncentrere sig efterfølgende.

En vigtig pointe er, at vi reagerer meget forskelligt på musik, og vi derfor ikke kan lave én opskrift, der passer til alle.

Skru op for intelligensen:

Det har også vist sig, at musik kan øge intelligensen. Børn, som lyttede til et bestemt stykke Mozart (Sonate i D-dur, K448) klarede sig ihvertfald bedre i intelligenstest end andre børn. Det blev publiceret i et af verdens mest ansete tidsskrifter og ganske enkelt udråbt som en sensation. Enkelte stater i USA brugte enda en formue og sendte cd’er ud til samtlige småbørnsfamilier.

Sensationen holdt dog kun til den dag, hvor man fandt ud af, at det engelske rockband Blur havde samme effekt. Forklaringen lå altså ikke i magiske toner hos Mozart. Nej, den var mere simpel:

Kan du godt lide musikken, vil det hjælpe på koncentrationsevne og gøre dig bedre parat til at løse nye ukendte opgaver som for eksempel intelligenstests. Så du bliver altså ikke klogere af musik – men parat til at udnytte de små grå optimalt. .

Dæmp forstyrrelsen:

Din bevidsthed kun kan arbejde med en vis mængde information ad gangen. Faktisk er der kun plads til at overskue 4 ting ad gangen i din arbejdshukommelse. Den bruger du hele tiden, mens du løser opgaver eller skal lære nyt. Du kan få plads til op til 7 ting, hvis du også involverer højere dele af din bevidsthed.

Meget kort fortalt bliver nye indtryk, taget fra en hylde – korttidshukommelsen, behandlet i arbejdshukommelsen og måske lagt på hylden i langtidshukommelsen, så vi kan huske dem efterfølgende. Gentagelser (som når vi terper til eksamen) får det til at sidde bedre fast ved tage det ud i arbejdshukommelsen og lægge det på plads igen.

Samtidig bruges arbejdshukommelsen hele tiden til at vurdere nye indtryk og situationer. Det sker ved at forholde det til ting, som i forvejen er lagret i langtidshukommelsen. Arbejdshukommelsen er altså i spil hele tiden, når du skal koncentrere dig om en opgave eller lære nyt.

Hvis musik på en eller anden måde konkurrerer om pladsen, kan det bliver et problem. Så dratter tingene ned fra hylden i arbejdshukommelsen. Derfor kan det være en god idé, at undgå ting i musikken, som påvirker vores bevidsthed for meget og dermed forstyrrer os, når vi skal koncentrere os.

Det gælder altså om at minimere forskellige forstyrrende elementer i musikken, når vi rigtigt skal koncentrere os. Her er en – ikke udtømmende – liste over ting, du bør undgå. Du skal ikke se det som et facit, men som knapper du kan skrue på, alt efter hvor meget du skal koncentrere dig. Hvis du gerne vil forstå baggrunden bedre, kan du læse mere her.

– Stemme eller instrumenter, der minder om.

Vi reagerer på den menneskelige stemme. Endnu mere hvis der er tekst på. Derfor virker instrumentalmusik bedre, når vi skal koncentrere os og det helst uden instrumenter, der minder alt for meget om, hvordan det lyder, når vi synger. (Som f.eks. en guitarsolo, solo-violin eller lignende).

– Tydelige signaler.

Vi reagerer helt automatisk på ting, som kan virke alarmerende. Det kunne jo være fare. Men i dette tilfælde vil det bare tage din opmærksomhed, fra det du er igang med. Endnu en grund til ikke at lytte til DJ Alligators “Whistle song“…

– Musik, som leger med din forventning.

Hjernen er skabt til at forudse, hvad der sker lige om lidt. Hvis musikken leger for meget med det, vil din hjerne bruge tid på det, og det vil virke som forstyrrelse, når du skal koncentrere dig. Til gengæld kan det hjælpe til at gøre din hjerne parat inden du skal koncentrere dig.

Ting, der kan lege med din forventning er komplicerede rytmer, pauser i musikken eller anden form for spænding. Du kan se, hvordan hjernen reagerer på musik her (hint: læg især mærke til, hvad der sker i pauserne…)

– Høj volumen/intensitet.

Lige så snart du skruer op, vil du fokusere mere på musikken. Du kender det måske, når du kører bil og det hele bliver lidt uoverskueligt: De fleste skruer ned for radioen. Samme effekt har det, når musikken bliver mere intens og voldsom.

Koncentreret lytning:

Hvis du lytter til musik, mens du skal koncentrere dig, så gør det ordentligt. Hvis du hopper fra radio, til spotify, har tv’et kørende i baggrunden, skifter cd’er konstant osv. giver det næsten sig selv, at det går ud over koncentrationen. Men det har større konsekvenser end det. En del af din hjerne bliver faktisk mindre ved “multimedietasking”. Desværre er det den del af din hjerne, som hjælper dig med at overskue og løse nye opgaver og reagere på fejl.

Så lyt koncentreret og hav planlagt det på forhånd. Du kan læse mere om konsekvenserne af “multimedietasking” her.

Tips til at bruge musik til bedre koncentration og indlæring:

1. Vælg selv din musik! (Drop radio).
2. Planlæg en trackliste i forvejen, så du ikke mister koncentrationen undervejs.
3. Lyt koncentreret.
4. Brug gerne én slags musik, før du skal koncentrere dig og en anden under koncentration. (Husk: Det tager 15-30 min at komme i koncentrationsmode).
5. Brug en lydstyrke som maskerer baggrundstøj – men ikke højere.
6. Et tempo omkring 50-80 bpm (som et hjerteslag) gør dig rolig og mere bevidst.
7. Undgå at musikken forstyrrer eller “pirrer” din bevidsthed for meget (brug for eksempel instrumentalmusik).
8. Drop eventuelt musik, når du rigtigt skal koncentrere dig.

Tilbage

Du vil måske også synes om:

Musik og stress Musik og arbejdsglæde