Hvad er musikalsk fit?
Musikken i din butik eller restaurant skal skabe sammenhæng mellem stedet, dine produkter og dine kunder. Kort sagt skal musikken passe til brandet.
Grunden er, at det udover at give en god atmosfære i din butik eller restaurant, har direkte effekt på bundlinien. Forskere har vist, at der kan være over 9% forskel i omsætning, når du spiller henholdsvis musik, der er nøje tilpasset eller tilfældigt udvalgt.
Hos MIND MOVING MUSIC har vi oversat forskernes fund til vores eget begreb og metodik for, hvordan vi arbejder: MUSIKALSK FIT.
Er der musikalsk fit, kan musikken styrke din omsætning og kundeloyalitet. Men er der ikke, kan musikken desværre også skade din forretning. Ihvertfald har forskere vist, at tilfældig hitmusik kan give en direkte negativ effekt på omsætningen.
Musikalsk fit er den vigtigste faktor for, om musikken i din butik har effekt eller ej!
Hvorfor er musikalsk fit så vigtigt?
Dine kunders hjerner er dovne. Deres hjerner fortæller dem den historie, der umiddelbart er nemmest at fortælle, baseret på de sanseindtryk, som de får ind.
På grund af dovenskab generaliserer og lyver hjernen. Som at alting er skidt, og alle er idioter, når man selv har en dårlig dag. Eller at maden smager bedre, fordi den er anrettet pænt. Eller at folk opfatter din butik som dårlig, fordi du spiller musik, der går dem på nerverne.
Dine kunder opdager ikke engang, at hjernen lyver for dem, når den sætter sanseindtrykkene sammen til den historie, der umiddelbart giver mest mening.
Ved at skabe bedst muligt musikalsk fit hjælper musikken dine kunders hjerner til at fortælle den historie om din butik, som du gerne vil have og påvirker deres valg i den retning, du gerne vil have.
Musikalsk fit er en sammensætning af specifikke effekter
Musik kan bruges til mere end blot at understrege stemningen i din butik. Det kan også være for at give mere specifikke effekter som:
- Styre kundernes tempo i løbet af dagen
- Påvirke kundernes valg af bestemte produkter
- Vække en bestemt følelse på udvalgte tidspunkter
- Få en bestemt målgruppe til at føle sig ekstra godt tilpas i butikken
- Skille din butik ud fra dine konkurrenters.
Samlet set giver det dig en masse "knapper" at skrue på i forhold til at give en effekt med musikken.
Hvilke effekter kan musikalsk fit give?
En butiksejer kan ved at bruge de kendte effekter musik kan give opnå meget forskellige ting - hver for sig og på samme tid. Her er et par eksempler:
”Jeg vil gerne have, at mine kunder generelt opfatter min butik som ung, smart og hip med lidt kant - et sted for 20-30 årige modebevidste mennesker med holdninger”.
Eller
”Jeg har min butik i et storcenter, hvor der ligger 15 andre butikker lige i nærheden. Jeg vil generelt gerne være sikker på, at folk ikke er i tvivl om, hvor de er, når de træder ind i min butik”.
Eller
”Jeg vil gerne specifikt have, at musikken tager tempoet ud af mine stressede kunder, når de kommer og handler i ulvetimen og giver dem en behagelig shoppingoplevelse”.
Eller
”Jeg har tilbud på cubansk rom i uge 34. Jeg vil rigtigt gerne have, at musikken specifikt hjælper med, at kunderne får øjnene op for og ikke mindst køber den”.
Hos MIND MOVING MUSIC udnytter vi alt det forskningen har vist omkring musiks virkning på mennesker og bruger målrettet og metodisk alle de forskellige faktorer til at skabe det bedste musikalske fit.
På den måde sikrer vi, at du får det bedste resultat af at spille musik i dine butikker.
Vi skræddersyr en unik musikprofil til butikskæder.
Resultatet skabes på et fundament af dokumenteret forskning.
All-in-one abonnementsløsning uden opstartsomkostninger.
RETAIL NOW
Lær mere om hvordan musik virker i retail
20/5 2021 kl. 9-12
Fængslet i Horsens
Foto: FÆNGSLET
JAN
2020
About the Author:
Jeg er ekspert i, hvordan musik påvirker os som mennesker og i at udnytte virkningen af musik. Jeg kan derfor rådgive dig til at bruge musikken til at opnå en bestemt virkning.