Et udpluk af de firmaer Mind Moving Music har hjulpet med at lyde bedre
De sagde de...
Tom Bue, Nordjyske Medier
Simon formår at åbne folks øjne for det alt for mange overser: nemlig hvor meget ørerne og det man præsenterer dem for af lyd betyder.
Henrik Sand, On air Chef TV2 Marketing
Vi har meget fokus på brugen af musik, og har et team af garvede medarbejdere, der i årevis har arbejdet professionelt med at vælge musik til TV2s flade.
Simon gav os, på en både klog og underholdende måde, indblik i nye og overraskende ting om musik som virkemiddel. Det har været en inspirerende workshop der udover musikteori og praktiske opgaver, også gav os konkrete værktøjer, til at styrke og motivere udvælgelsen og bevidstheden om den musik vi anvender i vores flade promotion på TV2.
Simon er en virkelig engageret og velforberedt workshopholder, der formår at være underholdende og tankevækkende på samme tid. Teamet var meget begejstrede for ham.
Sofie Caroline Gren, Marketing Consultant Danske Bank
Et rigtig spændende og lærerigt oplæg, hvor særligt cases og de seks steps man skal huske på i processen var brugbart og lærerigt.
Pernille Grabe, Netværksdirektør EGN
WHAU! Jeg fik virkelig noget med hjem i dag og det samme sagde netværket (det er jo trods alt dem det drejer sig om). Jeg har rigget Sonos til, og hører Mozart for fuld udblæsning imens jeg arbejder – håber alligevel lidt på Mozart effekten ;o)Sune Mark Henriksen, CEO Sectra DK A/S
Simon er yderst professionel og går til opgaven med en grundighed, der får en til at indse den kapacitet han har inden for musik og hvordan den opfattes af publikum. Efter vi har anvendt Simons musik til vores præsentationer kan vi se en ændring i beslutningsmønster hos bestyrelserne. Kan bestemt anbefale Simon til alle virksomheder der har brug for musik.
Birgitte Pless, SIMAC
På SIMAC har vi haft fornøjelsen af Simon 🙂
Simon skulle fortælle os, hvordan musik kunne spille ind i vores måde at koncentrere sig på, indlære og lære fra sig, og forklare hvorfor nogen arbejdede bedst med musik i ørerne. Interessen var stor.
Forud for foredraget koordinerede vi med Simon og kunne med det samme mærke hans engagement. Han havde et væld af idéer.
Simon fangede alles interesse, trods forskellige personligheder, ved at præsentere en masse facts, som blev krydret med funfacts.
Han fortalte bl.a. om, hvordan og HVORFOR mennesket udviklede høresansen som den første sans og om hvordan hjernen fungerer. Man finder også ud af, hvad der fungerer bedst for én selv, når man skal koncentrere sig, og endda mere forståelse for, hvordan ens studiekammerater og kolleger arbejder bedst.Med Simon er det sjovt at blive klogere..