Oxytocin

Oxytocin produceres i en del af hjernen, som sidder lige under thalamus. Navnet er hypothalamus (hypo betyder under) og den er ansvarlig for rigtigt mange af de hormoner, som regulerer vores krop. Populært sagt, kan man sige, at hypothalamus er ansvarlig for at reagere hormonelt på vores oplevelser – og altså også musik. Hypothalamus har direkte forbindelse til hypofysen, som har ansvar for en del af vores kønshormoner og mange  af kroppens overordnede styringshormoner. Begge har direkte forbindelse med thalamus.

Hypofysen frigiver oxytocin til kroppen ved forskellige påvirkninger og har forskellige effekter. Nogle af dem har vi tidligere har set på:

1. Igangsætter fødsel
2. Ved amning frigives det, når babyen berører brystvorten, og sørger for at mælken løber
3. Har indflydelse på tillid og udløses ved amning, orgasme og måske lidt overraskende: Ved fællessang og musiklytning!

Musik kan altså øge niveauet af oxytocin og give os en følelse af tillid til de mennesker vi er sammen med.

Prolaktin

Dette hormon frigives også fra hypofysen, og er ansvarlig for dannelse af mælk. Det udskilles også ved henholdsvis orgasme og gråd, og er grunden til at vi bliver trætte efter begge dele. Ja, mænd har faktisk en lovlig undskyldning. For det har en tendens til at virke både hurtigt og kraftigt efter orgasme hos dem. Ved gråd mener man, det er med til at kontrollere os, så vi ikke overreagerer på sorg, men får en behagelig og lidt sløv fornemmelse i kroppen. Hvad har det med musik at gøre?

Kender du det, at du hører en trist sang og får en klump i halsen? Samtidig er det egentlig også en lidt rar fornemmelse, og du starter muligvis sangen forfra, for lige at opleve det igen. Lidt ligesom Bridget Jones, der ovenpå en hjertesorg skråler med på ”All by myself”, mens hun kværner store mængder is direkte fra bøtten. Psykologer kalder det behagelig tristhed og mener, det er fordi den type musik udløser prolaktin. Vi elsker og drages musik, der giver os den fornemmelse. Så selv om musikken umiddelbart føles sørgelig, kan effekten være yderst positiv.

Adrenalin og Noradrenalin

Musik har vist sig at aktivere både ”kæmp eller flygt” hormonerne adrenalin og noradrenalin direkte. Disse to hormoner sætter gang i utallige effekter i kroppen: Vi begynder at svede, puls og blodtryk øges, vejrtrækning bliver hurtigere og blodet løber til vores muskler, mens blodkarrene i huden trækker sig sammen. Mængden i blodet er med til at bestemme, om vi i yderste konsekvens skal kæmpe for livet eller bare slappe af og de fysiske effekter forklarer hvorfor vi ser blege, koldsvedende og pustende ud, når vi er stressede.

Det kan godt være du ikke registrerer det, men prøv engang at tage din puls før, under og efter du lytter til noget musik, du godt kan lide. Når pulsen går op, er det blandt andet på grund af adrenalin og noradrenalin. Noradrenalin både virker som signalstof i hjernen og i kroppen og er et forstadie til adrenalin, som kun virker i kroppen.

Gennem påvirkning af de to hormoner kan musik regulere vores aktivitets- og opmærksomhedsniveau og gøre os afslappede eller parate.

Cortisol

Vi hører næsten altid om cortisol i forbindelse med en af de mest udbredte folkesygdomme i den vestlige verden: Stress! Derfor kaldes det i folkemunde for stresshormon. Men cortisol har rigtigt mange positive virkninger i kroppen under normale forhold. Niveauet i kroppen hænger tæt sammen med vores døgnrytme. Det er størst om morgenen, når vi skal igang og lavest om aftenen, når vi skal i sove. I løbet af dagen regulerer det vores omsætning af glucose, fedt og protein, det styrer humør, immunforsvar, blodtryk, vedligeholder muskelvæv, hud og rigtigt meget andet. Det virker kort sagt i samarbejde med næsten alle andre systemer i kroppen.

Kortvarig – eller den sunde stress – kan skyldes alt fra en infektion, hvor immunforsvaret skal reguleres af cortisol for ikke at løbe løbsk til de situationer, hvor vi skal flygte fra noget og derfor skal have kroppen igang. Det sidste sker blandt andet ved at forstærke virkningen af adrenalin. Det kan også være perioden efter en operation, hvor vi faktisk har beskadiget kroppen. Det fremkalder naturlig stress i kroppen, som er helt normalt. Her spiller cortisol en vigtig rolle ved at regulere, at alt foregår optimalt. Langvarig stress kan vende op og ned på det billede. I den situation er cortisolniveauet nemlig konstant forhøjet. Det giver på den lange bane forhøjet blodtryk, dårlig immunforsvar og generelt øget pres på kroppen. Og det er hamrende usundt. Stressede mennesker er uopmærksomme, dårlige til at overskue valg og beslutninger og har dårligt humør.

Der er dog en god nyhed: Musik har stor indflydelse på cortisolniveauet. Faktisk har rigtigt mange forskere vist positive effekter af musik på stress. Det nedsætter simpelthen cortisolniveauet. Men det er langt fra den eneste opdagelse. Det har også vist sig, at hvis der bliver spillet musik under kirurgiske indgreb (og også gerne efter), nedsættes den tid, det tager sig at komme sig efter operationen. Samtidig har musik vist mange forskellige gavnlige effekter på immunforsvaret. Så musik er faktisk sundt for dig.

Serotonin

Serotonin produceres både i hjernen og andre steder i kroppen. I hjernen er det med til at give os en følelse af lykke og er direkte involveret i de processer i hjernen, der har med nydelse og belønning at gøre. Stoffer som ecstasy, heroin og andet virker ved at øge serotoninproduktionen og på den måde give nydelse. Hvis man af den ene eller anden grund producerer for lidt serotonin, kan man få depression. Lykkepiller, som bruges i omfattende grad i det vestlige samfund, virker ved at lade serotonin virke i længere tid, og på den måde kompensere for manglen af serotonin.

Musik har vist sig at øge mængden af serotonin. Nogen er derfor gået så langt som at kalde musik for et naturligt drug, fordi det i princippet giver os samme nydelse som at tage stoffer. Et lidt sundere valg, men egentlig lige så vanedannende. Men musikkens evne til at påvirke serotonin niveau kan også virke i forbindelse med terapi. Ved depression har musik derfor ikke overraskende vist sig at have en gavnlig effekt. Her kan musik virke som en naturlig form for lykkepiller.

Vi drives mod ting, der giver os nydelse. Det behøver ikke være musikken i sig selv, men kan også være ting eller situationer associeret med den. Også det kan man udnytte ved at bruge musik i markedsføring.

Dopamin

Dopamin har rigtigt mange virkninger i kroppen. Men overordnet kan man sige, at det som signalstof binder vores ubevidste og bevidste dele af hjernen sammen. Det gør hormonet først og fremmest ved at “vække” vores bevidsthed. Samtidig sørger det for, at kommunikationen mellem de ældre dele af hjernen og hjernebarken foregår efter hensigten. Dopamin er derfor et af de allervigtigste hormoner, når vi taler om indflydelse på både vores ubevidste og bevidste sind. Musiks mange virkninger på os kan i høj grad forklares igennem musikkens direkte påvirkning af dopaminsystemet.

Samtidig er mange af dopaminsystemets effekter direkte ansvarlige for forbrugeres reaktion på markedsføring.

Når man tænker på, hvor lille en del af hjernen, der er ansvarlig for dopaminproduktion, er det faktisk tankevækkende, hvor meget dette signalstof har indflydelse på. Dopamin produceres nemlig kun to steder: I den sorte substans og det ventrale tegmentale område, som begge kun er på størrelse med en ært. De to steder er en del af basalganglierne, som sidder både i og omkring reptilhjernen. På samme tid er basalganglierne derfor en del af både den nye og den gamle hjerne.

Prøv at kigge dig selv i øjnene i et spejl, mens du igen ”tegner” hvor hørecenteret ligger i begge sider. På den måde kigger du direkte ind på basalganglierne.

Basalganglierne har indflydelse på viljestyret bevægelse, indlæring af rutinehandlinger, koncentration og bevidste følelser. Nyere forskning viser endda, at basalganglierne har afgørende betydning for vores valg og handlinger. Dopamin er det vigtigste signal hormon imellem basalganglierne og deres kommunikation med resten af hjernen.

Ved for stor dopaminproduktion kan man få hallucinationer, paranoia, tvangshandlinger og blive euforisk, mens mangel på dopamin kan give parkinsons syge, depression samt nedsat kontrol over opmærksomhed og evne til til at koncentrere sig.

Ved normale forhold har dopamin indflydelse på koordination af viljestyrede bevægelser, koncentrationsevne, smerteopfattelse, belønningssystemet i hjernen og meget andet.

Koordination af bevægelser indebærer et kompleks samarbejde mellem krop og områder i hjernen, som styrer hver deres funktion. Vores bevidste hjernebark giver signalet til, at vi skal bevæge armen, men det er basalganglierne, der koordinerer, at det bliver en glat og elegant bevægelse. Og det hele styres af dopamin. Det bliver meget tydeligt i en sygdom som Parkinsons syge, som skyldes nedsat dopaminproduktion. Her foregår bevægelsen foregår rykvis og rystende. Slutstadiet af sygdommen kan ende med, at man er helt og aldeles bevægelseshæmmet. Musik har imidlertid haft overraskende god effekt på mange patienter med Parkinsons syge. Personer, der ellers var forkrøblede af sygdommen, kunne lave normale bevægelser, når de hørte musik de kendte. Derfor er musik ved at blive accepteret som en del af terapien i forbindelse med Parkinsons.

Koncentration kræver involvering af vores bevidsthed. Det gør det også, når vi skal sidde stille på stolen i klasseværelset, eller i det hele taget udvise “korrekt opførsel”. Men det kræver at Generalsekretæren, som vi mødte tidligere, er vågen. Det er dopamin ansvarlig for. I dag diagnosticeres rigtigt mange med lidelsen AD/HD. Både voksne og børn kan lide af sygdommen, og en af årsagerne menes at være for lavt dopaminniveau i hjernen. Folk med lidelsen er typisk urolige og har meget svært ved at koncentrere sig. AD/ HD behandles derfor i dag med stoffer, som for eksempel Ritalin, der har en effekt på virkningen af dopamin. Centralstimulerende hedder de. Amfetaminlignende stoffer er en anden betegnelse. Ligegyldig, hvad de hedder, er det langt fra sundt. Det er desværre også begyndt at være et samfundsproblem, at der udskrives så meget af det.

Musik har i flere tilfælde vist at have meget positiv effekt på personer med AD/HD. Ved at lytte til musik, de godt kan lide, får hjernen et skud dopamin. Bagefter kan de bedre koncentrere og det er en effekt, der holder sig i længere tid. Tænk over perspektiverne, hvis mængden af amfetaminlignende stoffer kan nedsættes, fordi behandlingen er helt eller delvis erstattet af musik.

På forskellige sygehuse er man også begyndt at bruge musik både før, under og efter operationer. Ikke kun fordi det giver en behagelig stemning eller fordi kirurgen arbejder bedre, når han hører. Nej, der er nemlig klare beviser på, at musik kan nedsætte mængden af smertestillende medicin efter operationen. Når patienter hører musik, de godt kan lide, udløses dopamin i hjernen. Det har direkte effekt dæmpende effekt på vores opfattelse af smerte, så mængden af smertestillende kan nedsættes. Da det samtidig nedsætter stresshormonet cortisol, vil patienten også hele hurtigere. Så husk hovedtelefonerne næste gang du skal opereres. Eller til tandlægen.